HPV-vaccination
Mediedebatten om HPV-vaccination.
Skal nogle få medieomtalte bivirkninger uden dokumenteret relation til vaccinen og uden at sammenholde dette med den dokumenterede positive virkning betyde, at HPV-vaccinen fravælges???
Sundhedsgruppen prøver med denne artikel kort og sagligt at sammenfatte hvad der er for og imod for hvem.
Hvem og hvornår:
Vaccination tilbydes gratis til piger, hvor første dosis gives i 12-årsalderen og inden den seksuelle start for at give den bedst mulige beskyttelse. Drenge har også gavn af vaccinen.
Anbefales af Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsfaglige.
Et aktivt sexliv med skiftende partnere øger risikoen for smitte for alle. Kondom beskytter dårligt mod HPV
Hvad beskytter vaccinen imod:
HPV er en forkortelse for human papilloma virus, der giver anledning til kønsvorter. Visse typer for kønsvorte er forbundet med øget risiko for livmoderhalskræft, kræft på hoved, hals, penis og endetarm. Vaccinen beskytter mod de mest alvorlige former for HPV, som er årsag til 70% af tilfælde af livmoderhalskræft.
Hvorfor risikere bivirkning:
Antallet af konstaterede bivirkninger, både dokumenterede og udokumenterede er meget lille.
Der er givet knap 2 millioner vacciner i Danmark og der er indberettet under 1000 alvorlige bivirkninger. Der er ikke fundet en sammenhæng mellem vaccinen og de anmeldte bivirkninger, som er symptomer, der også forekommer uden at man er blevet vaccineret.
Vaccinen antages indtil nu at have forbygget mindst 1400 tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark og reddet ca. 280 liv.
Blandt 1 million piger i Danmark og Sverige, fik ca. 300.000 vaccinen, og der var ikke forskel i sygdomsforekomst.
Se mere hos sundhedsstyrelsen og den nyligt publicerede artikel fra Seruminstituttet og hos Lægemiddelstyrelsen.
Er du som forælder eller selv seksuelt aktiv og i tvivl, anbefaler sundhedsgruppen, at man selv opsøger de saglige informationer der findes tilgængeligt på nettet om emnet, eller spørger sin læge til råds.
Faglige links:
Sundhedsstyrelsen – 15.03.2016:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/vaccinationer/hpv-vaccination
Statens Seruminstitut – 28.04.2016:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/2016/2016_04_28 Ny viden om HPV.aspx
Lægemiddelstyrelsen: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk
Lægemiddelstyrelsen har lavet en lille video, der ved hjælp af infografik forklarer, hvordan myndighederne holder øje med HPV-vaccinens sikkerhed. Offentliggjort den 26. apr. 2016.
Videoen kan også ses direkte på YouTube her:
Sundhedsgruppen, den 29. april 2016
Skriv et svar